I dag skal det handle om Equalizere. Igennem dette indlæg vil jeg forkorte ordet til "EQ", bare så i er advaret! Jeg vil kaste mig direkte ud i det.
EQ er mit foretrukne værktøj når jeg efterbehandler en optagelse. Det er især det ultimative værktøj når man skal behandle en optagelse der ikke er optimal, pga akustik eller meget mere simpelt og lige til - pga en dårlig mikrofon. Ved at skrue op og ned for de mest frem-, eller lavtstående frekvenser, kan man optimere kvaliteten af optagelsen, samt give et indtryk af en højere lydkvalitet end der egentligt er i den oprindelige optagelse.
Hvis man overhovedet kan påstå at jeg har sådan én, vil jeg vove at påstå at min "Sound" som lydtekniker ligger meget vægt i høj diskantgengivelse i mixet. Jeg bryder mig i høj grad godt om den "klarhed" og den "luft" man pålægger et spor ved at fremhæve de luftige frekvenser.
Her er det vigtigt man dog passer på med hvor meget man piller med de høje frekvenser - Selvom man kan lave en lækker lyd på et spor alene, kan det med en masse diskante optagelser blive et diskanthelvede, og det bryder ingen sig om at høre.
Da jeg arbejder næsten 100 % digitalt baseret, og alle mine plugs derfor er lige så, er det meget let, især under mastering EQ at gøre mixet meget "digitalt lydende". Hvis man er lige så glad for diskante mix som jeg, er det vigtigt man har en god, analog, hardware EQ i studiet. Sådan nogle kan skabe luft i mixet, på en rund og blød måde, der ikke skærer i øret på samme måde som digital EQ.
Det er altid vigtigt når man masterer frekvensspektret og forsøger at gøre mixet flat (men fokuserer i de høje frekvenser som jeg, for at skabe et "high fidelity" mix), at have et sammenligningsmix ved siden af med et mix man er meget glad for lyden af, for mit vedkommende er jeg glad for Lord-Alge brødrendes sound - selvom de ikke har den samme klare diskant som jeg selv efterstræber. - Øret snyder nemlig, og godt som man føler man har et skarpt mix, finder man hurtigt ud af det enten mangler eller overflyder diskanten når man hører det på vej hjem, kører i bilen, eller sætter det på anlægget i stuen. Derfor er det vigtigt med masser af pauser når man forsøger at gøre sit mix flat - og endnu vigtigere at have et kontrasterende mix at forholde sig til.
Hvad fanden skal jeg bruge en Equalizer til?
Lad mig lige gå igennem nogle basics indenfor det med Equalization:
Der findes mange forskellige typer EQ's, parametriske som grafiske equalizere, og hver i sær er de gode til forskellige formål. Fælles for dem alle er dog én ting - De kan deles op i fire frekvensbånd, når man snakker om hvilke frekvensspektre der er mere eller mindre fremhævet.
Low (20-300hz) Low Mid (300-2000hz) Hi Mid (2000-8000hz) High (8000-21000hz)
Disse kan pilles ved over mange forskellige bånd. Nogle Eq's har 4 bånd, andre har 61. Det handler alt sammen om hvad opgaven er. Hvis det er minimale ændringer man vil lave, er det smart med en meget nøjagtig EQ, mens andre opgaver er bedre stillet med meget hørbare EQ ændringer.
På langt de fleste parametriske EQ's kan alle frekvensbånd indstilles med en "Q" setting. Denne udgør hvor meget de ændringer man lave skal "flyde ud" over de forskellige frekvenser. Med stramme Q settings vil et boost på 10 dB på fx 500 hz gå meget lidt ud over frekvenserne nær. Det vil sige, at 500 hz vil få et boost på 10 dB, og det kan man måske mærke ved 550 hz som det yderste, men så ikke længere. Med meget løse Q settings, kan et boost på 10 dB på fx 500 hz gå udover hele frekvensspektret. Man kan indstille Q indstillingen alt efter hvor mange frekvenser ens ændringer skal gå udover.
Det gælder naturligvis om at skabe en ligevægtig gengivelse af de forskellige frekvensspektre, for at din optagelse er flad og naturlig. Det skal du især have for øje ved mastering, hvor det vigtigste er et flat mix, man kan lytte igennem mange gange uden at trætte øret.
Andre gange vil man have visse frekvenser fremhævet over andre. Det vil jeg forklare i det følgende afsnit:
Jeg kan ikke høre stortrommen mand!? Op med volumen på den - Så skal det nok gå! ...Eller hvad?
I gamle dage gik jeg rundt og følte jeg havde et problem når jeg mixede musik. Når jeg hørte mit mix på et anlæg syntes jeg sagtens jeg kunne høre storetrommen - og den lå og pumpede præcist som den skulle. Jeg var vild med det, og gik direkte videre fra den. Så snart jeg fik mine hovedtelefoner på og mixede med dem, følte jeg dog der var noget i vejen - I dem kunne jeg pludselig ikke høre storetrommen? Jeg kunne mærke den, men den stod ikke ud i mixet, så man klart og tydeligt kunne høre den ligge der og pumpe, under den tunge bas og distortionguitarene. Hvad gjorde jeg? Jeg kunne jo prøve at skrue den op i volumen. Jeg lyttede til det på anlægget. Storetrommen sidechainede hele mixet (Sidechaining er når én eller flere lyde skruer ned for de øvrige lyde når de er tilstede - bruges flittigt i meget House), og storetrommen var langt for dominerende.
Jeg måtte finde på en anden løsning! Som jeg læste rundt på nettet blev jeg hurtigt meget klogere.
Pointen ved en EQ er at skrue op og ned for forskellige frekvenser. Her taler vi ikke om at modificere optagelsens frekvenser - her taler vi om at skrue op og ned for dem med deciBel, nøjagtigt som vi ville det på et spor. Skruer vi 16 dB op for 2000 hz, bliver 2000 hz også 16 dB højere på den optagelse i mixet. Skruer vi bare op for hele sporets fader, bliver samtlige frekvenser skruet 16 dB op. Men her med en EQ, kan vi udplukke én frekvensgruppe i optagelsen og skrue dén op. Det smarte her er, at i alle optagelser er der forskellige karrakteristika der er mere eller mindre fremtrædende. Lad mig tage eksemplet med storetrommen op, som eksempel.
Opdeler vi storetrommen i 4 frekvensgrupper, kan man sige at:
50-140hz -
Her ligger fyldet og bassen i mixet - Det er de frekvenser hernede, der gør at storetrommen hvis den er ved en meget høj volumen, fuldstændigt mudrer basområdet i dit mix. Skrug op for 50- eller 60hz for at give det mere af det slag man kan mærke på sin egen krop.
En god frekvens i den her klasse er 100hz - lige ud. Her har vi storetrommeslagets bas, og er en god frekvens at pille ved. Føler du at din storetromme er for tam og kedelig - så boost den her frekvens, og du vil mærke en forbløffende forskel.
200-400hz -
Her finder vi de frekvenser jeg personligt typisk ikke finder særligt attraktive ved en storetromme. Her ligger hele resonansområdet, og alle mudrerfrekvenserne ligger hernede. Det er "fyldet" der ligger hernede - og skrues derop for det, vil storetrommen ligeledes også fylde mere i mixet. Et underligt område, og personligt bruger jeg tit den løsning at skrue drastiske 18 dB ned for 275 hz - dog med meget stramme Q-settings. Jeg sørger for at færrest muligt øvrige frekvenser i området bliver påvirket, men især lige dér omkring de 275hz, ligger der meget mudder og resonans - og da jeg godt kan lide storetrommer med godt click - men samtidigt god bund i, er det for mig en god løsning.
2000-4000hz -
Her har vi nogle dejlige frekvenser til at løse ovenstående opgave. Som jeg før fremstillede som problemstilling, havde jeg det problem at jeg ikke kunne mærke storetrommen i hovedtelefonerne. Det var kun når jeg spillede det over et anlæg den pludselig dukkede op.
Det skyldes at det der udgør storetrommens klang som et reelt instrument er dens "click". Det er her slaget ligger. Meget nøjagtigt omkring 3700 hz på de fleste storetrommer jeg har arbejdet med er der et meget sensitivt frekvensbånd.
I denne opgave er det her der skal skrues op, blandt andet. Øges der i dette spektre, vil anslaget dukke mere og mere op. Og på denne måde er vi godt på vej til at løse opgaven, da vi pludselig begynder at kunne høre slaget i hovedtelefoner - uden at øge på lydens volumen som en helhed.
Dette fungerer godt i sammenhæng med det følgende frekvensbånd
6000-12000hz -
Ved disse høje frekvenser, ligger toppen af slaget og gemmer sig. Det er her vi "lever instrumentet op", og får det til at føles tæt på os. Jeg beskrev ved det tidligere bånd hvordan 3700 hz skaber mere klik. 3000 hz højere oppe ved 6000, ligger det øverste af "click'et" og gemmer sig. Her skal der også skrues op. Ved en 3dB gain på begge bånd, vil både bunden og toppen af klikket fremhæves. Indenfor metal er det her der virkelig bliver gået til den, for at skabe storetrommen der står oven på alle de øvrige instrumenter.
Oppe ved 12000hz ligger storetrommens absolut højeste frekvenser og ringer. Går man meget højere op, øger man intet andet end hvid støj til optagelsen - storetrommen agerer simpelhent ikke højere oppe. Jeg elsker at skrue op på dens øverste topfrekvenser - da det igen skaber luft og livlighed i optagelsen. Man føler i højere grad at trommeslageren sidder helt op ad mikrofonerne, og man føler i højere grad man er i rum med trommeslageren. - Dejligt frekvensspektre.
Læste du disse fire bånd igennem, ved du nu også hvordan du skal gribe den opgave an. Det kan naturligvis også gå den anden vej - din storetromme er for fremtræden i mixet, og den har brug for mere fylde og mindre fremtrædenhed. Her sænker du de omtalte frekvenser i de øverste bånd, og hæver især bundfrekvenserne.
Disse principper gør sig naturligvis gældene ved alle typer instrumenter eller lyde du piller ved. Optager du fx en bas hvor anslaget fylder for meget, er det igen ved de højde midtfrekvenser der skal skrues ned. Som du arbejder med det bliver du klogere på hvad der skal gøres ved forskellige arbejdsopgaver.
Jeg vil nu fortælle lidt om de forskellige muliger du har med Equalizere.
Jeg vil ha' hurtige, mærkbare resultater! Det dér med at pille specifikt med små bånd er sgu ikke lige mig!
Som breskrevet tidligere er der flere forskellige typer EQ's.
Den parametriske Equalizer
Denne her er god til hurtige resultater, og er vejen frem for hurtige, mærkbare resultater. Står man med en opgave foran sig med en meget tam guitaroptagelse, hiver jeg altid en parametrisk EQ frem. Pointen med en parametrisk EQ er at have kontrol over nogle bånd (typisk meget begrænset - de største har helt op til 18, hvor en gennemsnitlig og derfor også "mest" parametrisk EQ har mellem 4 og 5 bånd), og derfra kunne indstille ting som frekvens, volumen i dB, og båndbredde (Q-setting). Her kan man foreksempel indstille det laveste bånd, som på billedet ville være knappen længst mod venstre, til at øge 3 dB ved nogenlunde løse Q-settings således at de spænder udover hele bundspektret. Så kunne man fx indstille den til 100 hz, og de øgede frekvenser ville så dele sig under og over 100 hz, med det stærkeste boost på akkurat 100 hz.
Det samme gør sig naturligvis gældende ved de andre bånd.
Disse er smarte til hurtige, hørbare resultater. Derfor er det også sådan nogle vi finder på alle guitarforstærkere, stereoanlæg og så videre, i form af de 3/4 navne "Bass, Middle, Treble og evt Presence". Er man dog ude efter præcise og mindre boosts, for at finpudse en optagelse, er en grafisk equalizer dog sagen.
Den grafiske EqualizerHer har vi et værktøj der virkelig giver os præcision. I stedet for at arbejde med at bestemme hvor meget en ændring mellem frekvensernes volumen skal gå udover nærliggende frekvenser, har vi her en maskine der i stedet udelukkende opererer med præcise og eksakte ændringer. Skruer man op for 4000hz - skruer man op for 4000 hz, og ikke 4200hz. Da man har mange flere bånd at arbejde med kan man her, på en noget præcisere måde bestemme præcist hvor fyldet skal accentueres, og hvor det ikke skal. Disse gør sig nyttige til at finpudse en ellers god optagelse, og til at fremhæve meget smalle frekvensbånd i forhold til andre.
Står man og operer med en Subwoofer, ligger sådan en og runger i frekvenserne mellem ca 20 hz og 100 hz. Her er det vigtigt at man er meget nøjagtig med hvad der skal fremhæves, og hvad der ikke skal. Typisk kan man ved hjælp af en grafisk equalizer fx fjerne alt ved 20 hz, og balancere frekvenserne mellem 20 og 60 hz, og så samtidigt have muligheden for at pille ved de lidt højere basfrekvenser nær 100 hz, og dermed have en noget bedre fleksibilitet og præcision.
Vores nye digitale venner giver os mellemvejen!"The best of both worlds" er et citat vi hører tit, og her træder det i den grad til! Med de digitale plugins, har vi meget mere firepower at arbejde med. Waves lancerede Q10 EQ'en med intentionen at give præcision, fleksibilitet og hurtighed. Med 10 bånd at operere med, har man rig mulighed for at være præcis. Samtidigt er dette nu altså en parametrisk Equalizer, da vi samtidigt kan indstille på båndbredden (Q-indstillingen) af hver evigt eneste bånd. Vi har rigeligt af bånd, så her har vi fx muligheden for at fjerne alt under 20 hz, men samtidigt øge et markant boost i basområdet 70-120 hz med en Q-indstilling på 7.0, hvilket svarer til små, men mærkbare resultater på de nærliggende frekvenser. Det er sådan nogle her jeg arbejder med, da jeg både kan skabe hurtige, hørbare resultater, men samtidigt også kan gå i dybden med hver enkelt del af optagelsens fylde, overtoner og forskellige facetter.
Derudover farver Q10'eren ikke lyden synderligt meget, så den egner sig også til at finpudse optagelser, og er derfor virkelig et troværdigt eksempel på, at man godt kan blande tingene godt sammen.
Skidt nu være med det dér finpudseri af de enkelte spor - Jeg sidder her og prøver at få mit mix til at lyde lækkert som en helhed!
Ligesom der er gode EQ's til at forfine småting ved dine spor, er der også gode EQ's til at forfine hele dit mix - gøre det flat. Disse gør sig naturligvis gældende når du sidder og mastererer dit mix.
Multibåndskompression
Før har jeg forklaret lidt om dette princip, men i denne omgang vil jeg fokusere i højere grad på det Equalizingsmæssige aspekt af det. Igen fra Waves har jeg trukket Deres "Linear Phase Multiband" plug-in frem. Det er et masteringplugin af den højeste kaliber. Hvor en normal equalizer er sagen når det gælder præcise og fokuserede finpudsninger af en enkelt optagelse, gør denne sig nyttig når opgaven er af større kaliber - du skal justere hele dit mix! Hvad denne kan, er at udligne de forskellige frekvensbånd (Low, Low Mid, Hi Mid og High), således at mixet bliver flat, og intet dominerer over andet. Det
er på denne måde et mix bliver "kontrolleret", og "samlet".Ved hjælp af nogle VU-metre for hvert bånd, kan man indstille ved hvilket Threshold kompressoren slår til ved hvert bånd. Herefter kan man Gaine de forskellige bånd. Jo mere man gainer det ene bånd, jo mere fremtrædende bliver det, naturligvis. Man kan også indstille release og attack mellem de forskellige bånd. Her er det fx en god idé at have et langsomt attack på bundfrekvenserne, og et hurtigt ét på topfrekvenserne, og derfor også et langsomt release på bunden og et hurtigt et på toppen.
Selv bruger jeg ALTID netop denne i masteringopgaver, og det er ved hjælp af værktøjer som dette, at et mix begynder at lyde færdigt og "professionelt". Alt bliver samlet som en helhed!
Det var egentligt hvad jeg i dag havde af input at komme ud med. Til slut vil jeg lave nogle udstyrsanbefalinger, således i ved hvad der er værd at investere i!
Flux EPureDette er et meget ukendt plug-in udenfor interne kredse, selvom det i virkeligheden uden tvivl er et af verdens bedste digitale equalizere. Jeg vil vove at påstå at EPure er verdens mest transparente Equalizer. Ingen hardware eller software enhed opnår samme transparente lydgengivelse som denne i mine egne øjne. Gør sig gældende, når ekstrem præcision er i sigte.
Meget brugervenlig, simpel og med 5 bånd at operere med, har vi her med et monster at gøre. Det tager tronen af digitale equalizere til præcisionsarbejde, og så til en overkommelig pris.
Waves PAZ Analyzer/FrequencyPointen ved dette uundværlige værktøj er at analysere hvori en optagelse ringer mest frekvensmæssigt. Der hvor udslaget er højest, ligger den højeste frekvensgengivelse. Dette værktøj er godt til at finde overtoner, og finde ud af hvordan en optagelse kan gøres mere flad, og for at se hvor fokus ligger. På dette billede kan vi se at den optagede lyd især peaker ved 30 hz og 260 hz. Skrues der væsentligt ned for de 260 hz, vil lyden ændre sig markant. Og således kan man forme lyden akkurat som man vil.
Det var alt jeg havde at fortælle om Equalizers for i dag. Jeg håber nogle af oplysningerne har været nyttige!
Over and Out!
Posts
No comments:
Post a Comment