Jeg vil igennem flere afsnit gå meget konkret til værks igennem en række eksempler fra mit daglige arbejde. Så kan man da håbe at jeg undervejs skildrer et scenarie du selv har stået overfor, og i bedste fald bliver inspireret med noget nyt input.
Når studietiden hører op og arbejdet bag knapperne er betinget af et begrænset udbud af optagelser (plus lidt fysik man ikke gad at følge med i):
For godt og vel et par måneder siden, havde vi i studiet et metalband nede for at indspille et par demosange. Vi havde ikke meget studietid, men nåede at få det hele i kassen - sådan da! Guitaroptagelserne blev meget skæve, og efter begge guitarister havde dubbet deres guitarer, var det overstået. I de følgende uger skulle jeg sidde og mixe på det.
I takt med jeg mixede på musikken, og trommerne, bassen og vokalen begyndte at lyde som de skulle, skildte de skæve, eller "utighte" som det siges for tiden, guitarer sig ud i mixet som værende irriterende for øret og uprofessionelt ringende.
Efter timevis af arbejde med at time de forskellige spor efter hinanden, besluttede jeg mig efterhånden for at slette den ene af de skæve guitarer, og lade det spor der timede bedst med trommerne blive. Nu havde jeg et stereomix med én mono guitar midt på, et scenarie man aldrig vil finde i metal indenfor de sidste 25-30 år.
Her kommer det studietekniske så for skud. Enhver der har prøvet at optage guitar ind i deres computer, har hurtigt lært hvordan det med bare at kopiere ens guitaroptagelse ned på et spor nedenunder, og panurere hvert spor ud til hver sin side ikke helt fungerer som man tror. Det første der falder én ind før man finder på idéen er: "Jamen, hvorfor optage 2 identiske guitaroptagelser og panurere dem ud, når man bare kan kopiere den ene optagelse og udføre samme procedure?"
Jo ser du - så skal vi ud i noget af det du formentligt lærte da du gik i gymnasiet om Akustik og lydbølger - hvis du da gjorde det, eller endnu har det til gode.
Når du slår en streng an på din guitar, danner det vibrationer. Disse vibrationer er budbringere for informationer om hvilken fart, amplitude og frekvens dit anslag udførtes med. En lydbølge som du ser den i din foretrukne DAW, for mit vedkommende Cubase SX3, ser ud som den gør fordi den er en sammensætning af overnævnte 3 ingredienser.
Det sekund du vælger at kopiere dit guitarspor og panurere hvert af dem ud til hver sidde, vil du erfare at der er et eller andet helt galt. Den følelse får du, fordi lydbølgerne går i inteferens.
Inteferens er når 2 lydbølger ringer med præcist samme fart, amplitude og frekvens, og derfor står i det der hedder fase. Fase er i øvrigt et ord du nok har hørt før; at noget skal være "fasekorrekt", eller "phase correct", og derfor er det vigtigt at man forstår netop dette. Er det ikke fasekorrekt, så viloplevelsen vil være at lydkilden, som i dette tilfælde er én guitaroptagelse, som opfattes som ét signal pga den står i fase, vil være højere eller lavere som man bevæger sig rundt mellem højtalerne. Det ene panurerede signal vil fremstå lavere eller højere end det andet alt efter hvor man hører det fra - og hører man det i hovedtelefoner, lyder det som om stikket ikke sidder ordentligt i interfacet. Det lyder altså ikke som flere individuelle lydkilder, men derimod som én der er placeret et underligt sted i stereospektret.
Løsningen finder vi i eksemplet jeg sådan set var ved at forklare lige før. Det vender jeg tilbage nu. Som sagt stod jeg med et stereomix med en mono guitar ovenpå, der var meget tynd og skreg på en dubbet guitar. Her stod jeg foran et par muligheder. Jeg vil først fortælle om hvad jeg reelt set gjorde, og derefter et par alternativer der fungerer godt til andre lydkilder end rytmeguitar.
Jeg kopierede først guitarsporet og panurerede hvert spor ud til hver sin side - præcist som jeg lige forklarede - og det skabte naturligvis inteferens mellem de 2 spor. Men her kommer tricket! - Jeg rykkede derefter det kopierede spor nogle ms (millisekunder) mod højre. For hvert ms sporet rykkes, går sporene mere og mere ud af fase, da lydbølgerne kommer til at se mere og mere forskellige ud. Et godt og gammelt typisk trick indenfor musikproduktion er at rykke sporet 15 ms mod højre. Her vil du opleve at sporene nu faktisk vil høres som 2 individuelle spor. Men er det nok? Bestemt ikke - man sidder stadig med oplevelsen og fornemmelsen af at vi kun har med én guitaroptagelse at gøre. Der skulle mere til! Jeg har aldrig været enig i at de 15 ms er tilstrækkeligt, og rykkede derimod det kopirede spor 26 ms frem, hvilket giver en acceptabel variation mellem de 2 optagelser. Rykkes der for langt frem på signalet, vil der auditivt høres en uvelkommen skævhed mellem optagelserne, og det vil lyde som 2 takes, hvor det ene hele tiden er lidt bagefter det andet.
På det kopierede spor, som i øvrigt er et stereospor, kørte jeg et plug-in over, der skulle stå for endnu arbejde med at få de to spor til at skilde sig ud fra hinanden. Jeg har beskrevet det i forrige afsnit - Vores allesammens PSP Audioware 608 MultiDelay. Den unit har et preset der hedder "Voice Doubler 1". Dét preset gør lidt af hvert. Først og fremmest fungerer det som en "Doubler". Dvs, det dublerer lydsignalet til 2 (Så har vi nu 3 signaler af den første optagelse), og rykker rundt på de dublerede signaler så de ligger fasekorrekt, ligesom vi gjorde før. Derefter laver det minimale ændringer mellem pitched på de 2 dublerede signaler, blot for at bekæmpe inteferens yderligere. Det fungerer også som en "Stereo Expander", da det presser hver af de Doublede signaler langt ud i hver højtaler, og Reverb'er det ene en smule.
For lige at opsamle, har vi altså 2 lydspor af den samme optagelse, men hvor den ene har en doubler på. Jeg kørte et udemærket plugin fra Waves der kaldes "S1 Stereo Imager" på det kopierede spor og kørte "Rotation" helt ud mod højre, således at de 2 doublede spor kørtes helt mod højre højtaler. Det originale spor forblev selvfølgelig stadig panureret helt ud mod venstre.
Der var nu tilstrækkelig forskel mod signalet i venstre og højre side, da det højre signal både var blevet doublet, time- og pitchshifted, stereo expandet og reverb'et, og jeg var tilfreds med guitarlyden endelig.
For at opsummere på det hele kan man sige, at du kan manipulere et mono signal til at blive til 2 monosignaler der udgør ét stereosignal, såfremt du udfører nogle teknikker der gør brug af time shifting mellem de 2 signaler.
Resultet blev i øvrigt udemærket, og kan findes på bandets myspace profil (http://www.myspace.com/foxandabath). Hertil skal man have for øje at guitaren fremstilledes ved ovenstående teknik, og at mixarbejdet udelukkende er et resultat af kort tids mixning.
Som jeg skrev tidligere, er der også nogle andre ting du kan gøre ved et monosignal for at fylde det ud i stereospektret. Disse teknikker indebærer hvad jeg skrev om i begge forrige indlæg. Disse er til at foretrække når det gælder de fleste andre signaler end rytmiske distortede guitarer, lead synths og lignende.
I afsnit 1 og 2 lærte vi hvordan vi fylder ud med effekter som delay og reverb. Det skal vi til nu. Forestil dig at du i dit arrangement har optaget en fingerspilsguitar. Den står lidt alene og er lidt spinkel, og du har oprettet et mono track til den. Du har 2 muligheder. Du har følgende muligheder:
- Du opretter en stereo aux bus hvor du placerer en stereoreverb og/eller en stereodelay - Du opretter et stereo spor og rykker dit mono signal derned, i dette tilfælde din fingerspilsguitar.
Den mindst tidskrævende, og den jeg i 9 ud af 10 tilfælde vælger er sidstnævnte.
Placer en rumklang på sporet, med en wet/dry på et sted mellem 30 og 50, så rumklangen fylder en del. Skal den ikke blive for spacy, så kør den lidt ned. Tiden rumklangen skal vare skal være tilstrækkelig til at den høres nogenlunde i mixet. Har du mulighed for at panurere reverb'en, så panurer den lidt væk fra dér hvor din optagelse ligger i mixet. Allerede nu vil dit signal fremstå noget mere klart i mixet!
Du kan også som anbefalet i afsnit 1 køre en stereodelay på, hvilket er min foretrukne løsning i mange tilfælde. Sørg for at gøre delay'en meget fjern i mixet, og stereoudvid den gerne så meget du kan. Så vil din guitar ringe ud alle sider af højtalerne, men stå stærkest dér hvor du har placeret den i mixet.
Når vokalen skilder sig for meget ud fra instrumenterne bag den, eller når de i modsatte tilfælde skilder sig for lidt ud fra sig selv:
Teknikken med at kopiere et spor og gøre det fasekorrekt kan naturligvis også bruges til en hel del meget andet end guitarer. Jeg står nogle gange i den situation at jeg har et omkvæd hvor leadvokalen skal ligge solidt i midten, men hvor nogle ekstravokaler også skal ligge i baggrunden. De skal helst ikke ligge sammen med leadvokalen og forvirre lytteren. Hvad gør man? Nogle gange panurerer jeg en af ekstravokalerne ud til den ene side. Men nogle gange bliver den trukket for meget i baggrunden i forhold til væsentligheden af den i mixet. I dette tilfælde kan du vende tilbage til eksemplet med at kopirere, fasekorrektionere og panurere ud i hver side. I dette tilfælde vil du altså få en vokal helt ude i venstre og højre side, samt en fast lead vokal i centrum, og de vil hver især fungere helt adskildt fra hinanden.
Et eksempel på en sang der gør brug af denne teknik kunne for eksempel være Angels & Airwaves sang "The Adventure", hvor al vokal i omkvædet ligger ude i hver side i stedet for at ligge midtercentreret. I versene står vokalen ellers skarpt og solidt i midten og pumper. Sangen kan høres igennem internettet på følgende linkadresse: http://www.deezer.com/track/894323.
Føler man at ens midtercentrerede vokal står for meget i midten er der også noget at gøre. Jeg arbejdede for et pop-punk band, hvor vokalen skulle stå længst fremme som overhovedet muligt i mixet. Jeg følte dog den stod for langt væk fra de resterende elementer. Som forklaret så mange gange før, kopierede jeg sporet på et spor nedenunder, rykkede det nogle ms, 26 er et godt startsted, kørte vores allesammens Voice Doubler 1 preset fra PSP Audioware 608 MultiDelay på den, eq'ede den anderledes, og skruede meget ned for den, således at man knapt kunne høre den i mixet. Sammen med originalsporet gav det dog en følelse af at originalsporet stod klart og skarpt i midten, imens det stereo expandede kopierede spor strakte sig ud mod siderne og mod den resterende musik. Derudover havde den også en anden EQ indstilling, hvor andre frekvenser fremhævedes, og det skabte desuden også mere fylde på nogle andre frekvenser end dem der fremhævedes ved leadsporet.
Jeg tror egentligt jeg har forklaret godt og grundigt hvordan delayplugins og fasekorrektion kan skabe en masse ekstra fylde. Derfor vil jeg nu begive mig mod enden.
Udstyrsanbefaling og afrunding:
Waves DoublerHar man lyst til at begå sig ud i det med en Doubler, er Waves et godt sted at starte. Med deres legendariske plug-in ved det familliære navn Doubler, har man alle mulighederne ved hånden. Pitch shifting, time shifting, Delaying, Stereo Expanding, Equalization, panurering osv. Gør sig især også nyttig som en god effekt til leads indenfor elektronisk musik. Personligt har jeg ikke gode erfaringer med den på vokalspor, men indstilles den korrekt, er den ganske nyttig, også professionelt.
Anbefales til Synthesizere og guitarer som erstatning for Chorus.
Jeg vil gerne takke af på denne Delay Guide nu. Det har været en fornøjelse og en lærerig oplevelse for mig selv at skrive om dette, og jeg håber der er faldet nogle tips og råd af på vejen. Selv er jeg da blevet klogere på et par ting.
Hav en god sommer til vi skrives igen.
Men jeg elsker Caroline hehehehe
Posts
